Henrik Duer: Styrketræning er vigtigt for dit vægttab

Skrevet af
4.0 Baseret på 7 Bedømmelser

Styrketræning er et vigtigt element i det ”perfekte” vægttabsprogram. Uden styrketræning kan det være svært at opnå det optimale fedttab.

Vi har talt med Henrik Duer, og her er et indlæg fra Henrik Duer der handler om, hvorfor styrketræning er vigtigt for dit vægttab

01Muskelmassen er vigtigere end du tror!

Det er min erfaring at de færreste kender til de gode effekter af styrketræning i forbindelse med vægttab.

Taber man sig udelukkende vha. spise mindre og uden nogen former for kondi- eller styrketræning, er det farvel til rigtig meget muskelmasse (kroppens næststørste energidepot).

Konditionstræning kan dæmme noget op for dette tab, mens styrketræning i kombination med en proteinrig kost er det bedste middel. Utrænede overvægtige kan opleve at øge muskelmassen, samtidig med at de taber fedt.

Pas på din muskelmasse

Det er ikke godt at miste muskelmasse.

Man bliver slappere, forbrænder færre kalorier, det er ikke sundt og så øger det risikoen for at tage på igen efter vægttabet. Med andre ord skal du gøre hvad du kan for IKKE at tabe muskelmasse.

Du kan læse meget mere om hvorvidt man kan tabe sig uden at miste muskelmasse her.

02Efterforbrændingen kan være fantastisk!

Styrketræning medfører typisk et moderat energiforbrug under træning sammenlignet med konditionstræning, men efterforbrændingen fra styrketræning kan blive rigtig høj.

Lægges efterforbrændingen sammen med forbrændingen under træning, er forskellen mellem de to træningsformer for de fleste af minimal betydning for det ugentlige vægttab.

03Dit program

Hvis du vil prøve kræfter med styrketræning, så start med 2 x 30 min om ugen og kom hele kroppen i gennem hver gang.

Det lyder af lidt men det er helt bevidst at barren er sat lavt.

På den måde bliver det mere overskueligt at komme i gang.

Det er nok til at give en effekt, hvis du presser dig i de 30 min og du kan altid bygge på, hvis du bliver grebet af det eller vil have en endnu styre styrke eller muskelmasse.

Laver du i forvejen konditionstræning, kan du overveje at lægge den lige inden styrketræningen så det f.eks. heller 30 min kondi og 30 min styrke.

Kombiner kondition- og styrketræning, hvis du gerne vil have det sundeste og mest effektive vægttab.

04Kvinder – bare rolig

Min erfaring siger mig, at mange kvinder afholder sig fra styrketræning, fordi de er bange for at blive for store.

Vægttab eller ej så vågner man ikke op søndag morgen med franskbrød under armene og store ben.

Så hurtigt går det (desværre) ikke under vægttab, og opbygningen af muskelmasse bliver normalt heller ikke specielt stor hos kvinder.

Hvis du som kvinde øger din muskelmasse med mere end 1,5 kg over en 3 mdr. periode med energiunderskud, skal du rent faktisk betegne dig som heldig.

Husk, at muskelmassen er med til at stramme dig op!

God træning
Henrik Duer

www.henrikduer.dk

1 Kommentarer
Jacob Nielsen
Hej Henrik

Fedt indlæg! Hvis nu at jeg er en pige på 164 cm høj, vejer 61 kg og gerne vil tage på i muskelmasse, er det så ikke noget med, at jeg skal spise minimum det dobbelt af min vægt i gram protein?

Altså 61 x 2 = 142g protein? Har også hørt noget med, at man skal spise 20g mere protein end det dobbelte, men den huskeregel synes jeg er lidt mærkelig, når vi jo alle har forskellige vægt og fysiske størrelser ????

Hilsen Anne Mette
24.07.2017
Populære artikler
Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev, og få de bedste tilbud, guides & tricks direkte i din indbakke.

Nyhedsbrevet udkommer ca. en gang i måneden, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.