Stresset – Er du stresset? Tag testen her!

Skrevet af
5.0 Baseret på 1 Bedømmelser

Stress er noget, som er en del af manges danskeres hverdag. Det kan være svært at vide, om man har stress eller ej, for stresssymptomerne kan være vidt forskellige fra person til person.

Derudover kan graden af stress også variere over en bred kure. Dog er det vigtigt at tage enhver grad af stress seriøst, for det at komme af med sit stress kan ofte være langt sværere end at forebygge det. Derfor skal du være opmærksom på dig selv, og hvordan din krop har det. 

Hvis du er i tvivl, om du har stress, kan du tage en stresstest på linket du finder længere nede i artiklen. Vil vil nemlig gerne fortælle dig lidt mere om stress og symptomer, inden du tager testen.

01Søvnbesvær og udmattelse

Et primært stress symptom er søvnbesvær og eller træthed. Dette ses både hos personer der er meget stresse, og hos personer som er lidt stressede. Søvnen er yderst vigtig for dit velvære og dit energiniveau. 

Derfor kan det være ekstremt forstyrrende for din daglige rytme, hvis ikke du får sovet ordenligt og længe nok. Søvn er noget, du skal prioritere i hverdagen, hvis ikke du får sovet ordenligt, fungerer din krop heller ikke optimalt. Hvis du er stresset, kan det være utrolig svært at få en ordentlig søvn. 

stresstest

Tegn på stress er ofte at du sover mere overfladisk, og at du ikke falder i den dybe søvn, du har brug for. Derudover kan du være ekstrem lydfølsom og vågne af blot de mindste lyde, som kan være utrolig forstyrrende gennem en nattesøvn. Det at kunne falde i søvn kan også være en udfordring i sig selv. Hvis du er stresset, har din krop og din hjerne nemlig svært ved at falde til ro. 

Du kan ofte opleve at tankerne flyver afsted, mens du ligger under dynen og gerne vil falde i søvn. Du kan læse mere om søvnproblemer lige her.

02Glemsomhed

Et andet tegn på stress er glemsomhed og mangel på overblik. Som stresset har du tildens til at glemme meget mere end førhen, da din hjerne og krop er på overarbejde. Du kan have svært ved at jonglere med flere bolde i luften på samme tid og hurtigt føle, at du bliver nødt til kun at fokusere på én opgave ad gangen. 

Disse symptomer kan virke som om, at du er ved at miste grebet på hverdagen, og mange prøver i stedet for at slappe af at stramme sig an og ”tage sig sammen”. Dog er det vigtigt, at du ikke overarbejder, og at du tager tingene i et langsommere tempo end førhen. Du skal prøve at lade sin krop og dit sind finde ro. 

Det kan være nødvendigt at gøre hverdagen så simpel som muligt med færre aktiviteter og gøremål, så du kan slappe af og få ro og overblik tilbage.  

03Humørsvingninger

Som stresset kan dit humør hurtigt skifte. Mange stressramte oplever, at humøret hurtigt kan skifte til det negative, og at du i højere grad end før er sur og tvær. Der kan være flere af disse stress symptomer, der kan påvirke dit humør negativt. Et tegn på stress kan dermed også være, at du oplever, at der skal mindre til for at ødelægge dit gode humør. 

stresstest hovedpine

De fleste stress symptomer er også afhængige af hinanden i den forstand, at hvis du er træt og glemsom, kan du også lettere blive irritabel og kort for hoved. Hvis du er stresset i højere grad og over en længere periode, kan det også lede til en depression. 

Du kan læse mere om andre stress symptomer på denne side, hvor DR sammen med Stressforeningen har listet symptomerne.

04Kroppens udråb

Det er ikke kun dit mentale helbred, der kan være påvirket af stress, også din krop kan opleve ændringer. Det sker for nogle stressrate, at de pludselig oplever hårtab eller akneudbrud. Din krop kan mærke forskellige bivirkninger af stressen, som kan virke voldsomme og pludselige. 

Din krop kan også opleve en lang række andre fysiske symptomer som forstoppelse og hjertebanken. Det kan være ubehageligt at opleve nogle af disse bivirkninger, og et lægebesøg kan være nødvendigt. Det er vigtigt at mærke efter på sin krop, om den har det godt. Hvis du oplever pludselig forandring, kan dette skyldes et større problem. 

Hvis du gerne vil hjælpe din krop gennem en stresset periode eller en decideret sygemelding, er sund og varieret kost sat motion en yderst vigtig faktor. Kroppen har nemlig brug for den rette kost, for at kunne holde sig sund og rask. Derudover påvirker din kost og motion også dit energiniveau i høj grad.

05Sygemelding

Hvis du er nået så langt ud og har fået en sygemelding grundet stress, er der flere ting, du skal have i fokus for at komme op på hesten igen. Det første du skal gøre, er at give dig selv tid. 

Du skal så vidt som muligt ikke stresse yderligere over, at du skal skynde dig tilbage på arbejde igen, for så fortsætter den onde cirkel. Det er vigtigt, at du får slappet af og kommer ned i gear. 

Det kan du gøre ved at starte med at have en så rolig hverdag som muligt. Det er vigtigt, at du holder kroppen i gang og ikke ligger på sofaen dagen lang, men en masse aftaler og en lang to-do liste kan du godt pakke sammen. Derudover skal du som nævnt have fokus på kost og motion. 

Du behøver ikke nødvendigvis kaste dig ud i den helt store kostomlægning og det helt seriøse træningsforløb. Det vigtigste er sund og moderat varieret kost med frisk luft og god motion. Du kan med fordel tage nogle lang gåtur, eventuelt med noget god musik i ørerne, og få trukket vejret helt ned i lungerne. 

Hvis timerne bliver for lange, kan du prøve at finde dig en hobby du kan dyrke. Det skal gerne være noget du finder afslappende og givende. Det kunne være at du begyndte med at løbe, male, lave mad eller en anden aktivitet som du finder glæde ved.

06Søg hjælp

Hvis du føler dig stresset, uanset i hvilken grad, er det altid en god ide at søge hjælp udefra. Det kan være svært at håndtere selv, og det kan være svært at vide, hvad netop du som individ skal gøre anderledes for at hjælpe dig selv af med stressen og stress symptomerne. 

Du kan med fordel søge hjælp hos en læge, hvor I kan tale om dine symptomer og hvordan de skal håndteres. Derudover er der nogle der vælger at gå til psykolog. Det kan måske virke grænseoverskridende og til tider unødvendigt, men det kan give dig netop de redskaber, som du har brug for for at komme på benene igen. 

En psykolog kan hjælpe dig til at finde frem til kernen i din stress og hjælpe dig med at finde en eller måske mange forskellige løsninger på din stress. Der er ofte ikke en gylden pille eller et enkelt smart trick du kan bruge for at overvinde din stress. Det tager tid og engagement at bekæmpe din sygdom. 

Akupunktur eller meditation er der også nogle der vælger. Det kan hjælpe dig til at finde ro go styrke tilbage. Du kan læse mere om stress og sygemelding her.

Du kan tage testen lige her.

0 Kommentarer
Populære artikler
Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev, og få de bedste tilbud, guides & tricks direkte i din indbakke.

Nyhedsbrevet udkommer ca. en gang i måneden, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.