Tips til dig der gerne vil starte din egen fitnessblog

Skrevet af
0.0 Baseret på 0 Bedømmelser

Vi har efterhånden fået en del mails vedrørende opstart af egen fitness- eller træningsblog.

Der er rigtig mange gode spørgsmål imellem, og det har derfor været meget lige til, at samle nogle af dem i dette indlæg.

01Introduktion

For hvem kender ikke situationen med, at man faktisk sidder med det samme spørgsmål som så mange andre, men man får ikke stillet det?

Lav din egen hjemmeside med denne guide.

Først om fremmest er det vigtig at forstå, at der naturligvis kan opstå nogle episoder, hvor du føler dig ‘palle alene i verden’, og andre gange hvor folk omkring dig måske ikke helt kan se formålet med din fitnessblog.

Vores bedste råd i dette tilfælde er, at du skal tage alt dette med oprejst pande. Det bedste vi kan gøre er, at give dig nogle gode råd med på vejen i dette indlæg.

02Vigtige spørgsmål

De spørgsmål du nok vil stille dig selv:

  1. Spørgsmål:

    Jeg bruger syv forskellige apps, og alene i sidste uge udkom der tre nye, hvordan skal jeg nå at fortælle om dem alle?

    Svar:

    Her er det oftest en god idé at holde lidt igen. Hvis du gerne vil skrive om alle de nye apps, så har du måske slet ikke tid til at skrive om selve fitness-delen.

    Så tag et aktivt valg om kun at uddybe de mest relevante apps – eller lave en kort mention i et af dine indlæg.

  2. Spørgsmål:

    Hjemmeside? Skal jeg bare melde mig ind i en eller anden bloggerportal?

    Svar:

    (Dette svar laves i forlængelse af det første punkt)

    Sørg for at starte der, hvor du selv finder det mest vigtigt.

    Hvis du har svært ved at finde ud af hvad det præcist er, så prøv at sætte dig ind i, hvad dine læsere muligvis vil finde interessant.

    Alternativt kan du begynde at videoblogge (vlog), hvor du i stedet for at sidde et par timer og redigere et indlæg og indsætte billeder, blot skal optage en video, hvor du taler til dit eget kamera.

    Der er en kæmpe fordel ved, at vælge vlogging frem for blogging – nemlig relationen som bliver skabt mellem dig og seerne.

    Se blot hvor mange views og subscribers de populære YouTube’re har – også de danske!

  3. Spørgsmål:

    Nu er jeg blevet kontaktet af en virksomhed vedr. sponsorerede produkter for et indlæg på min blog. Skal/skal ikke?

    Svar:

    Det er helt og holdent op til dig selv at vurdere, om du begynde at inkludere sponsorerede produkter og “meninger” på din blog.

    Dog skal du vide, at du er utrolig værdifuld ift. virksomhederne – en mention af deres produkt eller service kan gøre en verden til forskel for virksomheden – du kender det selv, mund-til-mund virker bare suverænt!

    Så lad være med at sælge dig selv til gud og enhver mand. Du skal desuden tænke over, hvorvidt det kan have en negativ effekt på dit eget brand.

De spørgsmål andre muligvis vil stille dig:

  1. Spørgsmål:

    Der er jo allerede en tusindvis af fitnessbloggere, hvordan vil du få succes med din fitnessblog?

    Svar:

    Det er meget simpelt – dedikation og en synlig passion og nærvær i dine indlæg, er det som skal skabe vejen for dig og din blog.

    Dog skal det siges, at det ikke er nemt at starte sin egen fitnessblog – du skal tænke på, at der måske er 100.000 som følger forskellige danske bloggere, og det er blandt dem, dine følgere skal findes.

    Mange gange vil det kræve, at du overbeviser dem om, at du er mere interessant at følge end de andre – så sørg for at være relevant og til stede i dine indlæg!

  2. Spørgsmål:

    Kan du godt finde ud af alt det med hjemmesider osv.?

    Svar:

    Det er ikke svært.

    Du starter med at blogge på et tidspunkt, hvor alle fejl og mangler så småt er begyndt at forsvinde i de mange hundrede forskellige hjemmeside-systemer (CMS-systemer).

    Så I princippet skal du bruge nogle timer på at vælge et design til din blog, ændre dit i farverne osv., og så egentlig begyndte at skrive dine super spændende indlæg.

Der findes flere spørgsmål end dem vi har prøvet på at besvare ovenfor – det kan være at vi tilføjer flere på et senere tidspunkt.

I forhold til helt generelle tips til at komme i gang med at blogge, så vil vi nu se nærmere på nogle helt konkrete tips til, hvordan du bedst får startet din blog op.

03Indholdet er det vigtigste

Sørg altid for, at det du skriver på din blog, er noget du selv kunne finde på at læse. Vi danskere tager ikke mange sekunder om at dømme blogs til den negative side, hvis indholdet ikke matcher op med forventningerne.

Derfor skal du altid sørge for, at holde dette råd i mente.

Hvilket bringer os til det næste råd – nemlig planlægning af nye indlæg.

Gør dine indlæg til et ugentligt højdepunkt

Vi har alle sammen så utrolig travlt med vores daglige gøremål, og derfor sker der typisk det, at nogle af de “mindre vigtige” ting helt ubevidst falder fra i mængden.

Derfor kan det være en god idé, at du planlægger en eller anden bestemt dag, hvor du fast hver uge vil udgive et nyt blogindlæg.

På den måde mindsker du sandsynligheden for, at folk glemmer at kigge forbi din blog. Har du også opsat et nyhedsbrev, kan du naturligvis sætte den op til, at sende et nyhedsbrev ud hver gang du har udgivet et nyt indlæg – på den måde får dine følgere besked via deres indbakke.

Advarsel

Hvis du udgiver nye indlæg flere gange i ugen, kan det godt blive opfattet negativt, at deres indbakke 2-4 gange om ugen modtager en mail om, at der nu er havnet et nyt indlæg på bloggen.

Efter den første uge har de første 50% slettet samtlige mails og nogle af dem har endda afmeldt sig nyhedsbrevet.

04Gør brug af illustrative elementer

Vidste du, at halvdelen af hjernen har fokus på det visuelle, og at op mod 90% af de informationer, der bliver sendt til hjernen, er visuelle informationer?

Uanset hvad, så er det en god idé med nogle illustrative elementer i dine blogindlæg og på dine sociale medier.

Hvilke illustrative elementer du anvender, er naturligvis helt op til dig, men vi vil først og fremmest anbefale dig, at se hvordan andre fitnessbloggere gør.

Vi har samlet en kæmpe liste med mere end 100 forskellige danske fitness bloggere – dem kan du se ved at følge dette link.

Planlægger du at være meget aktiv på sociale medier, så kan det være en god idé at sætte sig ind i, hvordan du tager de bedste billeder af dig selv.

Vi har fundet denne infografik med tips til at tage nogle gode billeder af sig selv – den vil du muligvis finde interessant og brugbar.

0 Kommentarer
Nyt i debatten
Annonce
Populære artikler
Annonce
Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev, og få de bedste tilbud, guides & tricks direkte i din indbakke.

Nyhedsbrevet udkommer ca. en gang i måneden, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Annonce
Deltag i vores fitness-forum   Besøg Debat