Hvornår er man gammel nok til at træne med vægte?
Skrevet af RedaktionenI vores moderne samfund lægger det mandlige kropsideal vægt på muskelmasse og styrke. Det er ikke længere godt nok at være sund og rask. Nu er der mere fokus end nogensinde før på styrketræning og store muskler.
Flere og flere unge begynder at træne en tidlig alder
Flere og flere unge mænd vrimler til træningscentrene landet over for at hive og trække i forskellige vægte i håbet om en større krop. En trænet kvindekrop er også blevet målet for mange unge piger.
Men styrketræning i teenagealderen er ikke umiddelbart den bedste kombination. Som ung har kroppen nemlig brug for at følge sin naturlige udvikling.
For meget træning kan sætte kroppen ud af balance, som har flere forskellige følger og gener med sig.
Derfor er det utrolig vigtigt at starte med træningen med det rette udstyr og den rette viden, så du bedst muligt sikrer din krop mod skader og hæmmet udvikling.
Indhold
01Det stærke kropsideal
Lige nu handler det for mange drenge og piger om styrketræning. Konditræningen bliver tilsidesat for i stedet at bygge muskelmasse op så six-packen, de stærke lår og de store armmuskler kan vises frem. Store muskler er lig med mandighed.
Det er der i hvert fald mange, der har opfattelsen af. Men nu er det også et tegn på styrke og selvdisciplin, som er noget, mange unge higer efter.
Det moderne kropsideal sætter et pres på unge i teenagealderen, der higer efter at få en større krop og på den måde få anderkendelse. Men at styrketræne for tidligt er ikke sundt for kroppen. Kroppen har brug for at følge sin naturlige udvikling i ro og mag.
Den magiske grænse på 15 år
Først når den er helt færdigudviklet, bør du begynde på den seriøse styrketræning. Men det kan virke som lang tid at vente for de unge, der gerne vil styrke selvtilliden med en trænet krop. Hos mange træningscentre kan man først starte som 15 årig.
En årsag kunne være, at træningscentrene har sat den nedre grænse her, for at hindre unge mennesker i at sætte kroppen ud af balance med for tidlig træning, som kan lede til skader og hæmmet vækst.
Det kan være usundt for din krop at starte med at styrketræne for tidligt kun med formålet at bygge muskelmasse op. Styrketræning er et vidt begreb, og er ikke som udgangspunkt skidt for unge menneskers udvikling.
Dog er den helt intense styrketræning noget, man godt kan afholde sig fra i for ung en alder.
02Få professionel hjælp når du starter
Hvis du starter som teenager med seriøs styrketræning med formålet at få forøget din muskelmasse, er det vigtigt at det bliver gjort på den rigtige måde. Mange unge starter i fitnesscenteret med at kaste sig over diverse vægte og maskiner med formålet at styrketræne.
Dog er det ikke den rette måde at vende kroppen til den nye træningsmetode. De fleste fitnesscentre tilbyder professionel hjælp til at lære maskiner og forskellige øvelser at kende til styrketræning.
Derfor er det yderst anbefalelsesværdig for nybegynderne at få professionel hjælp til at lave et træningsskema, så du kan få bygget dine muskler op uden at ødelægge dem. Du er dermed bedre sikret mod skader og overbelastning af dine muskler og led.
En enkelt træningsskade kan have langvarige gener. Derfor skal din træning tages seriøst, så du langsomt og korrekt kan starte med at bygge din muskelmasse op i det tempo, der er sundest for dig.
03Den gyldne middelvej
At være sund er mange ting og det betyder ikke nødvendigvis at have store muskler, tværtimod. At have en sund krop bærer præg af en sund og varieret krop og en god kondi.
En god kondi er bare ikke en del af det moderne kropsideal, dog er det en vigtig faktor, det ikke skal glemmes under en håndvægt.
For unge teenagere er det at have en sund krop vigtigt for vækst. At finde en gylden middelvej mellem styrketræning og motion er den bedste løsning, for dem der går op i kroppens udseende og musklernes masse.
Du kan sagtens være sund uden store muskler
Du kan nemlig sagtens have en sund, stærk og markeret krop uden at være en af de helt trænede nede ved vægtene i træningscenteret. Det sundeste for dig er at finde en træningstype, som er holdbar.
Den helt intense form for styrketræning er noget man gerne skal lade vente, til at man er ude af voksealderen, og at kroppen er helt færdigudviklet.
Med en markeret krop og en god kondi, har du også nemmere ved at begynde på styrketræningen, når din krop er klar til det. Du kan vende din krop til træning og have motionen som en vigtig del af dit daglige liv.
04Fiksering og hjælpemidler
Selvom du går med drømmen om at være en af de mest trænede i klassen, skal du passe på at det ikke bliver en fiksering. Hvis du har i sinde at øge din muskelmasse hurtigt, er der masser af hjælpemidler at hente.
Mange rutinerede styrketrænere spiser diverse proteinprodukter og andre kosttilskud der hjælper på at øge muskelmassen. Hvorvidt man som ung skal indtage ekstra protein, for at kunne opbygge muskler, er dog en helt anden snak.
DR stillede tidligere spørgsmålet til en ekspert i denne artikel, hvor svaret blev, at især mænd får rigeligt med protein gennem maden, så et ekstra indtag af protein vil være spild af penge.
Den sunde og varierede kost skal derfor gerne være højest på din liste og være i fokus under dit træningsforløb.
05Professionel hjælp til sund kost og træning
Med professionel hjælp til at finde det træningsforløb der passer netop dig, kan du også få hjælp og gode råd til din kost. Du kan nemlig få ekstremt meget ud af at spise korrekt og tilpasse din mad til din træningstype og formål.
Hvis du gerne vil leve så sundt som overhovedet muligt, kan du ligeledes få lagt en kostplan som tilpasses din træning. Dermed sikrer du din krop udvikling på en sund og naturlig måde, hvor du mindsker risiko for diverse skader.
Hav udstyret i orden
Derudover skal du også have det rette udstyr til din træning. Især gode sko er ligeledes en kerne til at formindske risikoen for skader. Derudover kan noget ordentligt træningstøj gøre din træning mere behagelig, så din krop er ordentligt beskyttet og samtidig kan ånde under træningen.
Som ung nybegynder i træningscenteret, burde dit fokus være en sund og markeret krop, hvor de helt tunge vægte må vente, til din krop er klar til det.
Hvad synes du? Hvornår virker det for dig som et passende tidspunkt, at begynde at styrketræne, hvis man har et ønske om at blive stærkere og opbygge større muskler?