Fitbit lancerer fire nye lækre aktivitetsure - 2019

Skrevet af
4.8 Baseret på 4 Bedømmelser

  • Fitbit udvider Versa-familien med Versa Lite, et prisvenligt hverdags-smartwatch.
  • Inspire HR og Inspire tilbyder vigtige og lettilgængelige funktioner i et slankt, moderne design og til en billig pris for forbrugerne.
  • Fitbit Ace 2 er nu vandtæt til svømning og med mere udstyr, der gør det sjovt for børn fra 6 år og op at opbygge sunde vaner.

Pressemeddelelse: SAN FRANCISCO – 6. marts 2019 – Fitbit (NYSE: FIT), verdens førende globale wearables brand, lancerer i dag fire nye produkter - Fitbit Versa Lite Edition™, Fitbit Inspire HR™, Fitbit Inspire™ og Fitbit Ace 2™ – alle designet til at hjælpe med at gøre sundhed og fitness let tilgængelig for flere rundt om i verden.

Forbrugerne kan vælge den bedste fitnessmakker til at hjælpe på deres individuelle rejse, og de får de bedste sundheds- og fitnessfunktioner til en fordelagtig pris. Det handler dog ikke kun om prisen – med Fitbits platform og app tilbyder Fitbit inspirerende og engagerende funktioner, adgang til holistisk data, samt man bliver en del af verdens førende sociale netværk, der inspirerer til positiv udvikling.

Fitbit lancerer snart sin app i et nyt design, så brugerne får bedre mulighed for at individualisere sit dashboard, få en bedre forståelse for ens data samt opdage nyt content og nemmere få kontakt med andre i Fitbits sociale fællesskab.

01Der er sket meget på 10 år

”Siden vi grundlagde Fitbit for næsten 12 år siden har vi fokuseret på at gøre et godt helbred sjovt og opnåeligt for alle på tværs af niveau og mål. I dag har vi et voksende og støttende fællesskab af flere end 27 millioner aktive brugere rundt om i verden, som bliver mere aktive, sover bedre, reducerer stress, styrer deres vægt og opnår et generelt bedre helbred ved at være ’på Fitbit’, hvilket vidner om styrken ved vores platform, vores konsekvente innovation på tværs af produkter, softwarefunktioner og brugeroplevelsen i vores app,” siger James Park, medstifter og CEO i Fitbit.


Wearables-kategorien oplever en konstant udvikling og vækst, og det globale salg er vurderet til 125 millioner enheder i 2018 ifølge IDC research. Mens væksten primært skyldes smartwatches, er fitnesstrackere en vigtig del af den overordnede wearables-kategori.

02Fitbit Versa Lite Edition™

Fitbit Versa Lite Edition™ bygger videre på succesen Fitbit Versa™, og er et smartwatch til hverdagsbrug med alle de vigtigste fitness- og smart-funktioner som Versa er kendt for, inklusive automatisk tracking af aktiviteter, PurePulse® 24/7 pulsmåling, Sleep Stages søvntracking, 15+ målbaserede træningsindstillinger, mulighed for at bruge din smartphones GPS, notifikationer, apps og op til over 4 dages batterilevetid. SpO2 sensoren har mulighed for at estimere ændringer i iltmætningsniveauet i blodet, og kan hjælpe med at tracke nye indikationer omkring dit helbred, såsom søvnapnø. 

Versa Lite har et simpelt design med kun én knap, er vandtæt og kommer i flotte og modige nye farver for dem med et ungt sind. Til en vejledende udsalgspris på 1.299 kroner er Versa Lite Fitbits billigste smartwatch, og er for brugere, der vil have et flot og alsidigt smartwatch, som er nemt at bruge, og med vigtige funktioner, vigtig indsigt i data og personlig vejledning, der inspirerer dem til at forbedre deres sundhed og helbred.

03Fitbit Inspire HR™

Fitbit Inspire HR™ er indtil videre Fitbits mest prisvenlige og attraktive enhed med 24/7 pulsmåling og har en vejledende udsalgspris på 799 kroner. Inspire HR har automatisk aktivitetstracking, Sleep Stages tracking, har 15+ målbaserede træningsindstillinger, kan bruge din smartphones GPS, har afslappende åndedrætsøvelser og et flot, slankt design.

04Fitbit Inspire™

Fitbit Inspire™ er perfekt til folk, der ikke har haft en tracker før, da den er let at bruge og yderst prisvenlig med en vejledende udsalgspris på 599 kroner. Den har alle de vigtige sundheds- og fitnessfunktioner, der sikrer, at ejeren forbliver motiveret, inklusive automatisk aktivitetstracking og søvntracking, målfejringer, påmindelser om at huske at bevæge sig samt timer og stopur-apps som hjælper dig til at nå dit mål.

Begge produkter kommer i et nyt, moderne og komfortabelt design, du kan have det på mens du svømmer, det har touchscreen, smartphone-notifikationer og op til 5 dages batterilevetid.

05Fitbit Ace 2

Fitbit Ace 2 hjælper børn fra seks år og opefter med at opbygge sunde vaner fra en tidlig alder, og opmuntrer dem til at være mere aktive med deres venner og familie.

Ace 2 kommer i et nyt vandtæt design og med en forhøjet kant rundt om skærmen for ekstra beskyttelse ved leg og andre børneaktiviteter. Det kommer i nogle friske og børnevenlige farver og med tilbehør, der blandt andet inkluderer mønstret designs.

Ace 2 har også interaktive og brugerdefinerede urskiver, motiverende udfordringer, der får børnene til at bevæge sig og farverige avatarer og profilfotos, der gør deres profiler i Fitbit-appen mere personlige. Derudover kan forældre oprette en familiekonto, så de kan følge med i deres børns aktiviteter.

fitbit

06Motiverende og inspirerende apps

Fitbits app gennemgår snart et større re-design, der vil give brugerne mulighed for flere måder at personliggøre deres helbredsrejse med Fitbit.

Det nye design vil gøre det lettere at se og forstå statistikker, sundheds- og helbredsdata, logge data, opdage nyt indhold og blive bedre knyttet til Fitbits enorme, globale sociale fællesskab. Den kommende opdatering vil også få tilføjet Fitbit Focus, en ny sektion i toppen af dashboardet som vil give relevant indblik, beskeder og tips, der hjælper brugerne med at forpligte sig og blive informeret og motiveret.

Versa Lite Edition har en vejledende udsalgspris på 1.299 kroner og kommer med en silikoneurrem i en række friske farver; white, lilac, mulberry, marina blue og charcoal, og det vil desuden være muligt at tilkøbe diverse tilbehør, fx remme til sport og vævede remme. Ekstra urremme koster fra 249 kroner. Det er muligt at bruge Versa-tilbehør til det nye Versa Lite.

Inspire HR har en vejledende udsalgspris på 799 kroner, og kommer i tre farver; black, lilac og black and white.

Inspire har en vejledende udsalgspris på 599 kroner og kommer i farverne; black eller sangria.

Til både Fitbit Inspire HR og Fitbit Inspire vil man ligeledes kunne købe ekstra urremme i forskellige farver og i forskelligt materiale. Ekstra remme koster fra 149 kroner.

Ace 2 har en vejledende udsalgspris på 599 kroner (forhandles fra sommeren 2019) og kommer i farverne; watermelon and teal eller night sky and neon yellow. Tilbehør I form af ekstra urremme i forskellige farver vil koste fra 199 kroner.

Fitbit Versa Lite Edition, Inspire HR og Inspire er tilgængelige online og i butikkerne 29. marts 2019. I Danmark forhandles Fitbits trackere og smartwatches online på fitbit.com samt hos Elgiganten, Power og på coolshop.dk.

Ace 2 er tilgængelig i løbet af sommeren 2019.

07Om Fitbit

Fitbit hjælper folk med at leve et sundere og mere aktivt liv ved at tilbyde dem den data, der skal til for at inspirere og vejlede dem til at nå deres mål. Fitbit er det førende globale brand indenfor wearables og designer produkter og oplevelser, der giver motivation til den daglige aktivitet og et sundt helbred. Fitbit har brede produktlinjer med innovative og populære produkter som Fitbit Charge 3™, Fitbit Inspire HR™, Fitbit Inspire™, Fitbit Ace 2™ aktivitetstrackere samt Fitbit Ionic™ Fitbit Versa™ smartwatches, Fitbit Flyer™ trådløse hovedtelefoner og Fitbit Aria 2™ Wi-Fi smartvægt.

Fitbits produkter sælges i over 39.000 detail butikker fordelt over 87 lande, hvor der leveres individuelle oplevelser, indsigter og vejledning igennem førende software og interaktive værktøjer som Fitbit appen og Fitbit Coach appen samt Fitbit OS til smartwatches. Fitbit har et af verdens største sociale fitnessnetværk og databaser med sundheds- og aktivitetsdata, og Fitbits platform giver indsigt og vejledning gennem førende software og interaktive værktøjer, inklusive appsene Fitbit og Fitbit Coach og Fitbit OS til smartwatches.

Fitbit Health Solution designer særlige løsninger indenfor sundhed og velvære, der er udviklet for at øge engagementet og sundheden og skabe et positivt afkast for arbejdsgivere, sundhedsplaner- og systemer.

Fremadrettede udsagn

Denne pressemeddelelse indeholder fremadrettede udsagn i henhold til safe harbor-bestemmelserne i loven om reform af private værdipapirer fra 1995, der indebærer risici og usikkerheder, herunder bl.a. udsagn om tilgængelighed af Fitbit Charge 3 og tilgængeligheden i fremtiden af andre produktfunktioner beskrevet i denne udgave. Disse fremadrettede udsagn er kun forudsigelser og kan afvige væsentligt fra de faktiske resultater på grund af forskellige faktorer, herunder virkningerne af det stærkt konkurrenceprægede marked, hvor vi opererer, herunder konkurrence fra meget større teknologivirksomheder; enhver manglende evne til at udvikle og introducere nye produkter, funktioner og tjenester eller forbedre eksisterende produkter og tjenester; produktansvarsproblemer, sikkerhedsbrud eller andre fejl og andre faktorer diskuteret under overskriften "Risikofaktorer" i vores seneste rapport om Form 10-K indleveret til Securities and Exchange Commission. Alle fremadrettede udsagn indeholdt heri er baseret på information, der er tilgængelig for os fra den 12. marts 2019, og vi påtager os intet ansvar for at opdatere disse udsagn som følge af ny information eller fremtidige begivenheder.

0 Kommentarer
Populære artikler
Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev, og få de bedste tilbud, guides & tricks direkte i din indbakke.

Nyhedsbrevet udkommer ca. en gang i måneden, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.