13 direktørers tips til at holde formen i en travl hverdag
Skrevet af RedaktionenAt spise og leve sundt kan være en udfordring når først travlheden melder sig. Uanset om du er studerende, elev, almen medarbejder, direktør eller måske arbejdsløs.
Hensigten med en travl hverdag er som regel gode, men hos mange skal der ikke meget til, før at man går på kompromis med både kost og motion.
13 direktører deler deres erfaringer
Vi har været i kontakt med en række danske direktører i diverse virksomheder, som har indvilget i, at fortælle lidt om deres kostvaner i forbindelse med en travl arbejdsdag. Dertil er de gået med til at fortælle lidt om, hvordan de holder sig aktive, og hvad deres bedste tips er, til jer der gerne vil holde form på trods af en travl hverdag.
Alle oplever at have travl, og alle oplever op og nedture i forbindelse med kost og motion, og det kan ikke siges nok, hvor vigtigt det er, at motionere og have et afbalanceret indtag af mad.
Indhold
- Lad bilen stå og tag cyklen
- Motivation er dit bedste våben
- Byt sodavand ud med danskvand med smag
- Spis mindre portioner
- Lad være med at lytte til folks bullshit
- Lyt til din krop
- Tilrettelæg din kost
- Spis flere grøntsager og færre kulhydrater
- Indoperer fysiske aktiviteter i din hverdag
- Pas din søvn!
- Skær ned for kaffen og op for teen
- Sluk tørsten i vand
- Stå op hvis du har et stillesiddende arbejde
01Lad bilen stå og tag cyklen
Jeg har arbejdet med e-handel og markedsføring i omkring 10 år, med et fokus på at optimere processer, så tingene bliver gjort smartere og lettere. Jeg arbejder nok en smule over de normale 37 timer om ugen. Udover det, bliver det også til nogle timer foran computeren derhjemme om aftenen.
Hvad består din kost af, når du er på arbejde?
Jeg plejer ofte at drikke en Plenny Shake til morgenmad når jeg møder ind om morgenen. De består af en base af havregryn og indeholder alle de vitaminer og mineraler kroppen har brug for. Udover det plejer vi blot at spise rugbrød med forskelligt pålæg til frokost og eventuelt lidt frugt i løbet af dagen.
Hvad gør du for at holde dig aktiv?
Jeg tager et par ture om ugen på racercyklen. Udover det prøver jeg at træne lidt ryg derhjemme, da det både gavner cyklingen og kroppen generelt, når nu man sidder ned i mange timer.
Dit bedste tip til at holde sig sund
Prøv at få lidt bevægelse naturligt ind i dagligdagen. Det meste af min transport foregår f.eks. på cykel og det sikrer at man får bevæget sig lidt hver dag.
- Mathias Bak, Marketingdirektør af BilligToner.dk
02Motivation er dit bedste våben
Arbejder som selvstændig indenfor online marketing der giver alt for mange stillesiddende timer foran computeren.
Hvad består din kost af, når du er på arbejde?
Kaffe, vand, gulerødder, knækbrød, kiks og andet let der tager sulten mellem de store måltider. Det er aldrig de store måltider der ødelægger sundheden og vægten, men de små mellemmåltider.
Hvad gør du for at holde dig aktiv?Hævesænket bordet bruges stående så meget som muligt kombineret med et vippebræt mens der arbejdes. Prøver at nå en daglig cykeltur i skoven på 30-60 min. Hvis du sidder meget foran computeren kan APP'en "7 minutes workout for women" klar anbefales. Nem, god og hurtig måde at få løsnet op i kroppen, og som kan laves stort set alle steder.
Og som mand er programmer til kvinder ofte bedre at bruge. Programmer til mænd er ofte mere macho dyrkende frem for det kloge træk til folk med computerarbejde, nemlig at få så meget udstrækning som muligt.
Dit bedste tip til at holde sig sundHvorfor lige motivation? Tjo, motivationen spiller en nøglerolle i rigtig mange ting, og har som regel en betydning for succes eller ej. Hvis du ikke har nogen grund til at blive bikini slank, muskuløs eller i super form, så sker det som regel aldrig.
Folk der bliver forelsket, taber sig altid hurtigt og nemt. Og som regel ryger der mange kilo på i takt med at forelskelsen fordamper. Det er en ret god indikation af, hvorfor motivation er dit bedste våben til at få succes med at holde dig sund, tabe dig, komme i super form osv.
Morten, Direktør af CSL
03Byt sodavand ud med danskvand med smag
Her hos luxplus gør vi alt for, at der er noget sund og næringsrig mad til de ansatte i løbet af dagen. Vi har en frugtordning og en vandkøler, som bliver brugt i stor stil. Efter at vi har investeret i en vandkøler, er indtaget af kaffe faldet, da det viser sig, at et dejligt koldt glas vand er i højere kurs end kaffe.
Hvad gør du for at holde dig aktiv? Dit bedste tip til at holde sig sundDet er forekommer mig egentlig ret simpelt: Spis med fornuft og skær ned på sodavand. For nogle år udskiftede jeg sodavand med danskvand, hvilket har fungeret rigtig godt lige siden. Når alt kommer til alt, er det for mig, brusen jeg kommer efter ift. sodavand og lignende drikkevarer. Så når danskvand nu engang også kan smage dejligt, er det ikke svært at fravælge sodavanden.
Martin Schultz Andersen, Direktør af Luxplus.dk
04Spis mindre portioner
Vi har altid en skål med frugt stående på kontoret. Den består af en god blanding af bananer, æbler, pærer, vindruer og af og til blommer. Frokosten består som regen er nogle rugbrødsmadder og rigelig grønt.
Hvad gør du for at holde dig aktiv?Jeg sørger for at gå et par ture i løbet af ugen. Hunden luftes som sædvanligt, men når jeg føler for at brænde lidt mere energi af, tager vi os en længere tur. Jeg forsøger så vidt muligt at vælge cyklen frem for bilen, når det ellers er muligt.
Dit bedste tip til at holde sig sundEr du meget madglad, er det en god idé at 'nøjes' med nogle mindre portioner. Mindre portioner betyder, at du som sådan ikke behøver at lave fuldstændig om i din kost, da du ved mindre portioner naturligvis ikke indtager den samme mængde kalorier.
Thomas Haurum, Direktør af WeMarket
05Lad være med at lytte til folks bullshit
Jeg har startet og investeret i en håndfuld virksomheder - allesammen internetbaserede, så det kræver mange timer foran skærmen. Jeg arbejder pt. 60-80 timer om ugen, som desværre ofte er en undskyldning for ikke at passe godt nok på krop og sind.
Jeg mærker dog hurtigt hvis jeg har glemt "mig selv" på vejen - jeg bliver sløv, halvtrist og det kan ses på min hud.
Hvad består din kost af, når du er på arbejde?
Vi er i Meneto så heldige at have adgang til den fantastiske kantine i Industriens Hus, så det er nemt for mig at have en sund og varieret kost. Jeg oplever desværre mange arbejdspladser sætte en kæp i hjulet for dem der rent faktisk gerne vil have en sund og nærende kost.
Jeg sørger altid for at få morgenmad (mine kollegaer mærker hurtigt hvis jeg glemte at spise hjemmefra :-)) - typisk A38, æg eller havregrød. Jeg går bevidst ikke efter en bestemt kost, derimod prøver jeg blot at variere den så meget som muligt.
Hvad gør du for at holde dig aktiv?Jeg ser ofte folk tage elevatoren til fitness-centret, hvilket jo ikke giver nogen mening. Derimod vil jeg hellere prøve at finde måder at holde mig "naturligt aktiv".
F.eks. er jeg for nyligt holdt op med at tage bilen på arbejde, men går i stedet. Det giver lidt motion, samtidig med at det giver mig ro til at tænke, høre podcasts og lave telefonopkald. Derudover bruger jeg flittigt mit hæve-sænkebord, holder gående møder og den slags.
Senest har jeg atter meldt mig ind i et fitness-center for at give mig lidt ekstra energi i hverdagen og sikre et godt immunforsvar.
Jeg er dog langt fra hellig, når hverdagens stress rammer.
Dit bedste tip til at holde sig sundFor dem der siger, at de ikke har tid: Bullshit. Man kan altid finde lidt aktiviteter i hverdagen - og i øvrigt bliver du mere effektiv, når du har respekt for din krop.
Martin, Direktør af Meneto
06Lyt til din krop
Mit navn er Patrick og jeg arbejder ca. 45 timer om ugen med online markedsføring.
Hvad består din kost af, når du er på arbejde?
Jeg forsøger så vidt muligt at skære ned på kaffe, gluten og mælk i hverdagen, da jeg har fundet ud af at min krop og min psyke er meget stærkere til dagligt.
Hvad gør du for at holde dig aktiv?Jeg forsøger at ramme fitnesscenteret et par gange om ugen, hvor jeg løber lille tur på omkring 5 km. Det skulle gerne blive til mere motion i fremtiden.
Dit bedste tip til at holde sig sundSørg for at være bevidst omkring dit helbred og blok tid af i din kalender til at tænke over det. De færreste mennesker kan have nok overskud på den lange bane, med mindre man begynder at passe lidt på sig selv.
Patrick, Direktør af Netfysioterapi
07Tilrettelæg din kost
Jeg hedder Filip og er en ung mand på 26 år. Til dagligt sidder jeg med ansvaret for bl.a. Helsebixen.dk, som er DK's største online forhandler af helsekost, kosttilskud og personlig pleje. Jeg arbejder 40-50 timer i ugen.
Hvad består din kost af, når du er på arbejde?
Jeg starter altid dagen ud med en solid morgenmad, som ligesom lægger bunden. Sørger for at få godt med sundt fedt og protein. Det er typisk ost, rucola, 1 æg, rød peber og et olie/aronia shot - og så tilskud af magnesium, fiskeolie og mælkesyrebakterier.
Frokosten består typisk af en stor salat med en god blanding kål (elsker spidskål), bitre salater, grove grøntsager (gulerødder, søde kartofler etc.), bønner eller anden protein og syltede løg (gør bare alt mere lækkert). Tricket er at snitte det fint og give det en god vinaigrette.
Derudover sørger jeg for at drikke rigeligt vand i løbet af dagen og ligeledes have nogle små mellemmåltider. Det kan bestå af alt fra mandler eller banan til æble med peanut butter eller andre nemme snacks. Nøglen for mig er at holde et stabilt blodsukker, så jeg er mest muligt produktiv og ikke har for store udsving på koncentrationen i løbet af dagen.
Hvad gør du for at holde dig aktiv?Jeg starter hver morgen med en times træning / cardio. Jeg gør det både fordi jeg godt kan lide det og det er en god måde for mig at slappe af på. Men gør det også fordi jeg kan mærke det gavner mit overskud resten af dagen.
Dit bedste tip til at holde sig sundAt du skal tilrettelægge din kost / dag, så det er lettest muligt for dig at spise sundt og få rørt dig. Det skal ikke blive en pligt, men en sund rutine som du kan mærke skaber værdi for dig.
Hvis du spiser sundt, får lidt motion og supplerer med tilskud af høj kvalitet, så er du meget langt.
Filip, eCommerce Director af Helsebixen.dk
08Spis flere grøntsager og færre kulhydrater
Til dagligt arbejder jeg primært med search marketing hos DuGlemmerDetAldrig og sekundært med affiliate marketing i min egen virksomhed. Jeg er en person, der elsker at arbejde og træne. Derfor kan du typisk finde mig to steder: På en kontorstol eller på en cykel.
Hvad består din kost af, når du er på arbejde?
Min kost er egentlig meget simpel, når jeg arbejder. Den består primært af en masse frugt og grøntsager kombineret med vand og kaffe. Når jeg får lyst til "snacks", er det typisk nødder eller kiks, der ryger indenbords.
Hvad gør du for at holde dig aktiv?Jeg træner typisk 10 timer om ugen - primært på cykel. I vinterperioden skruer jeg op for styrketræning og alternative træningsformer og ned for cyklingen (cykling i frostvejr har aldrig været sjovt).
Det er gået hen og blevet en vane for mig at træne: Derfor gør jeg ikke noget specielt for at holde mig aktiv. Hvis jeg SKAL nævne noget, så kan jeg godt lide at lave og bruge træningsprogramme: Det giver mig noget struktur på træningen, der gør den nemmere at udføre.
Dit bedste tip til at holde sig sundSpis flere grøntsager og færre kulhydrater.
Simon, Director of Search af DuGlemmerDetAldrig
09Indoperer fysiske aktiviteter i din hverdag
Jeg er online marketer, med passion for affiliate og SEO. Jeg arbejder 30-60 timer om ugen.
Hvad består din kost af, når du er på arbejde?
Morgenmad: Frisk frugt med sojayoghurt. Frokost: Groft brød med hummus og grøntsager
Hvad gør du for at holde dig aktiv?Jeg går i fitness center 3-6 gange om ugen á ca. 1 time pr. gang.
Dit bedste tip til at holde sig sundHvis det kniber med tiden til at gå til en sport eller i et center, så prøv at få indopereret nogen rutiner i din hverdag, hvor du f.eks tager cyklen eller bruger benene i stedet for bilen. En halv times bevægelse om dagen kan gøre en verden til forskel for dit helbred og selvværd.
Martin Jørgensen, Direktør af Kondition.dk
10Pas din søvn!
Jeg er studerende. Lige blevet bachelor. Dog har mit arbejdsliv været prioriteret højere det sidste år end studiet. Derfor arbejder jeg så meget som mit studie tillader. Jeg vil skyde på, at jeg arbejder 20-30 timer om ugen. Dertil kommer studiet.
Hvad består din kost af, når du er på arbejde?
Når jeg er på arbejde, sørger jeg for at drikke en masse vand. Jo mere hydreret jeg er, jo nemmere har jeg ved at fokusere.
Derudover spiser jeg en masse frugt - primært bananer og æbler. Til frokost er det typisk rugbrød med pålæg, der står på menuen.
Hvad gør du for at holde dig aktiv?Når jeg ikke arbejder eller studerer, bruger jeg tid på passe på mig selv i form af løb og styrketræning et par gange om ugen.
Derudover kan jeg godt lide at udfordre mig selv med andre sportsgrene som for eksempel mountainbike og klatring. Varierende træningsformer er vigtigt for mig i forhold til at opretholde motivationen til at træne.
Dit bedste tip til at holde sig sundPas din søvn! Vi danskere sover generelt alt for dårligt - og det har større, negative konsekvenser end vi lige forestiller os. Spørger du mig, så er søvnen den mest undervurderede faktor i forhold til at leve et sundt liv. Derfor kan jeg på det kraftigste anbefale at prioritere din søvn: En god søvn gør en verden til forskel.
Marketingdirektør, Nick Rasmussen af Sleepzone.dk
11Skær ned for kaffen og op for teen
Jeg har som regel altid nogle gulerødder samt frugt med mig hjemmefra. Til bliver det som regel til noget rygbrød med noget kødpålæg. I forhold til mit indtag af væske, er jeg gået fra, at drikke omkring 8-10 kopper kaffe i løbet af en arbejdsdag på 10 timer, til nu kun at drikke 2-3 kopper, da jeg er begyndt at drikke grøn te.
Hvad gør du for at holde dig aktiv?Jeg står op i omkring 70% af arbejdsdagen - hævesænkebordet bliver brugt flittigt. Ellers cykler jeg på arbejde og bruger weekenderne på de lidt mere huslige pligter, da jeg godt kan lide tanken om, at den bedste motion er havearbejde.
Dit bedste tip til at holde sig sundSkær ned på kaffen og op for teen. Det har virket rigtig godt på mit energiniveau, at jeg er begyndt at drikke mindre kaffe. Det har helt sikkert noget at gøre med, at der også kan findes koffein i grøn te, men uanset hvad, så spiller det lige nu. En fordel med grøn te er, at det kommer i rigtig mange smagsvarianter og er godt for kroppen.
Henrik Andersen, Direktør af Gaveinspiration.dk
12Sluk tørsten i vand
Min kost består typisk af morgenmad, frokost, aftensmad og et mellemmåltid ved 3-tiden inden de sidste par timers arbejde. Typisk har jeg brug for nogle hurtige kulhydrater der ved 3-tiden, som jeg oftest får fra et par bananer eller en proteinbar. Min erfaring siger mig, at hvis ikke jeg spiser flere gange om dagen, ender jeg med at blive mindre effektiv i mit arbejde - og så kunne jeg jo lige så godt tage hjem, hvis jeg alligevel ikke præsterer noget.
Hvad gør du for at holde dig aktiv?Jeg forsøger så vidt muligt at motionere når jeg kan. Den travle kalender har udelukket holdsport det meste af året, så når jeg er ude og lave noget fysisk aktivt, løber jeg mig en tur.
Dit bedste tip til at holde sig sundStop med at drikke alle de drikkevarer fyldt med kalorier. Det kan ses på maven og hvis du eksempelvis drikker sodavand og spiser æbler i løbet af dagen, har du helt sikkert et flyvsk blodsukker. Svinger din krops niveau af blodsukker, vil du typisk opleve, at du i løbet dagen bliver uoplagt kan miste al energien samt lysten til at lave noget.
Så forsøg på bedst mulig vis, at holde en god væskebalance ved at drikke en masse vand - måske 2 glas vand pr. krus kaffe, så går man ikke helt galt i byen.
Jeppe Vestergaard, Direktør af Livet Som Senior
13Stå op hvis du har et stillesiddende arbejde
Hvad gør du for at holde dig aktiv?
Trods mit arbejde med motion og fitness, bruger jeg rigtig mange timer af min arbejdsdag foran computeren. Jeg er udemærket godt klar over, at det hverken er sundt for kroppen at sidde så meget stille. Det er også derfor, at jeg har valgt ikke at begrænse mig i form af remedier til at 'aktivere' mig selv i løbet af en arbejdsdag.
Først og fremmest har jeg købt et hæve/sænkebord, da det er helt essentielt, at jeg står op i løbet af en dag - det sætter gang i blodomløbet, hvilket er alfa omega når det kommer til transporten af ilt til hjernen. På nuværende tidspunkt tester jeg hvorvidt jeg kan stå op minimum 50% af dagen, ved skiftende at stå 20 minutter, for derefter at kunne sidde ned i 15 minutter.
Det er svært og ikke mindst hårdt, men efter de første fem dage, kunne jeg allerede mærke, hvordan jeg ikke længere havde en trang til at sidde ned.
Dit bedste tip til at holde sig sund
Tænk over hvor meget du bevæger dig. Har du et arbejde som indefatter en fast omgang med en computer fra en kontorstol, bør du prøve at se, om ikke du kan stå mere op i løbet af dagen. Derudover vil jeg som så mange kostvejledere nævne, at grøntsager og frugt giver et sundt boost af energi frem for energidrikke - så se om ikke du kan holde dig lidt fra de sukkerholdige drikke.
Mads, Direktør af FITNESSPRO